Hem » Om Os » Tom Arild Torstensen

HOLTEN INSTITUTE AB

Tom Arild Torstensen
Tom Arild Torstensen

Kontakt os

Tom Arild Torstens

Holten Institute arrangerer kurser og seminarer i medicinsk træningsterapi (MTT) og i Kognitiv Rehabiliteringsterapi (KRT) – kommunikation om smerte, og fysisk aktivitet som smertebehandling.

Tom Arild arbejder klinisk på MTT Klinikken Lidingö, Stockholm (www.mttkliniken.se) og er stipendiat ved Karolinska Institutet hvor han er projektleder for et studie på effekt af højrepetitiv høj dosis medicinsk træningsterapi på patienter med knæartrose.

Medicinsk træningsterapi (MTT)

Tom Arild Torstensen har videreudviklet MTT fra en biomedicinsk til en biopsykosocial behandlingsform. MTT er doseret, tilpasset træning som behandling for forskellige patientgrupper (smertepatienter, neurolgiske diagnoser, geriatriske patienter, og patienter med forskellige systemsygdomme. MTT blev udviklet af fysioterapeut Oddvar Holten i Oslo i 1960’erne.

Kognitiv Rehabiliteringsterapi (KRT)

KRT kan beskrives som en metode hvor man skaber forståelse og indsigt omkring smerte for smertepatienter ved hjælp af pædagogiske værktøjer, med en positiv, humoristisk undertone. KRT forklarer på en forståelig måde kompliceret smertefysiologi og smertepsykologi, samt hvordan fysisk aktivitet aktiverer de smertemodulerende systemer. De pædagogiske modeller kan integreres i det daglige kliniske arbejde på instituttet. De kan kombineres med adfærdsmæssige metoder som “gradvis eksponering” og “accept”.

Tom Arild Torstensen og Holten Institute

Tom Arild Torstensen er Holten Institutes anden ejer. Etter flere års samarbeide med grundlæggeren Oddvar Holten, har Tom Arild drevet virksomheden i eget regi siden 1988. I 1999 flyttede Tom Arild Holten Instituttet til Stockholm og registrerede virksomheden som et svensk aktieselskab. Han underviser, arrangerer kurser i MTT og KRT og tager imod patienter på MTT-klinikken, Lidingö.

Samarbeide og publikationer

Tom Arild Torstensen har siden 1994 været forgangsmand når det gælder forskning i effekten af MTT, og han har videreudviklet træningsterapien både praktisk og teoretisk. Han har præsenteret sine fund på nationale og internationale kongresser, publiseret i videnskabelige tidsskrifter og er per dags dato medforfatter på seks kliniske studier i effekten af MTT.

Holten Institute samarbejder med europæiske universiteter, som Trinity College i Dublin, Irland, SUPSI i Lugano, Schweiz, Zaragonza i Spanien og Højskolen i Sør-Trøndelag i Norge. Holten Institutes kurser i MTT og i kommunikation om smerte afholdes i flere europæiske lande, og i Nord-Amerika.