• Svenska
  • Norsk bokmål
  • 한국어
  • Italiano
  • Español
  • English
  • Dansk
08 - 446 05 57
Hjemmeside » Tjenester MTT/KRT » MTT – Medicinsk træningsterapi

MTT - Medicinsk træningsterapi

Medicinsk træningsterapi (MTT) – kriterier

MTT – Medicinsk Træningsterapi er en videnskabeligt bevist behandlingsmetode knyttet til den biopsykosociale model.

Oddvar Holtens MTT-kriterier blev i 1967 godkendt af den norske Understøttelsesinstitution, Rikstrygdeverket. Dermed blev MTT en behandlingsmetode med statslig takst – C32 – MTT op til 5 patienter i en gruppe:

”En behandlingsform hvor patienten træner i specielt tilpasset træningsudstyr. Udstyret skal være designet for at, på optimal vis, stimulere relevante funktionelle kvaliteter som neuromuskulære, artrogene, cirkulatoriske og respiratoriske kropsfunktioner. For at opnå denne effekt foregår træningen udfra specielle udgangsstillinger hvor bevægelsen sker gennem definerede bevægeudslag eller dele af bevægeudslaget med en tilpasset (doseret) belastning. MTT er minimum en times effektiv træning/(ekskluderet bad og omklædning). Før igangsætning af MTT behandlingen gennemføres en grundig undersøgelse baseret på 1) muskulære tests, 2) specifikke ledtests, 3) funktionstests. Undersøgelsen og patientens anamnese munder ud i en diagnose, og derefter udformes et optimalt og tilpasset træningsprogram. Behandlingsoplægget indbefatter retests, vurdering og justering ved behov. En behandlingsgruppe består af maksimalt 5 patienter”, Oddvar Holten (1967). 

MTT – fra 1967 til i dag

MTT var oprindeligt en biomedicinsk behandlingsmetode med fokus på: – specifikke træningsstimuli tilpasset forskellige vævsstrukturer – vigtigheden af smertefri træning – vigtigheden af at gøre øvelserne rigtigt, med rette udgangsstillinger. Med tiden revurderes først og fremmest det første punkt. I 1990-tallet blev “funktionsbegrebet” indført, som satte fokus på hvad patienten faktisk kan klare, patientens tiltro til egne evner, fremfor forandringer af forskellige vævsstrukturer eksempelvis artrose, partielle eller totale rupturer af sener, prolaps og lignende. At fokusere behandlingen på hvad patienten klarer og mindre på strukturelle forandringer i kroppen er i dag en vigtig del af MTT.

MTT –  en biopsykosocial behandling

Tom Arild Torstensen har videreudviklet MTT til en biopsykosocial behandlingsmetode. Hovedtyngden i MTT er stadigvæk den samme, men tager i større grad udgangspunkt i patienten selv. En patient med konstant hvilesmerte kan ikke træne smertefrit! Patienten må aktivere sig og acceptere en vis smerte ved MTT-behandlingen. Smerteoplevelsen må ikke opleves som farlig eller truende. En korrekt udført øvelse kan defineres som det bedste patienten kan klare ud fra sine egne forutsætninger, på trods af at øvelserne indledningsvis kan fremstå som ukoordinerede . At arbejde “biopsykosocialt” er at møde patienten der hvor patienten er, her og nu. Den doserede træning skal hjælpe patienten til selv at tage ansvar for symptomer, krop og egen helse.

MTT – kontinuerlig kommunikation og vejledning

Det er rigtig vigtigt at fysioterapeuten er nærværende og skaber tryghed. Oddvar Holten beskrev det allerede i 1967: Behandlingen sker uden assistance, men med kontinuerlig vejledning fra fysioterapeuten.

Grundtanken dengang var nok at fysioterapeuten skulle være til stede for at sikre sig at øvelserne blev udført på en rigtig måde. Det er stadig vigtigt. Men det der er vigtigere er den trygheden patienten får når terapeuten er med i træningssalen. Spørgsmål bliver besvaret med det samme, usikkerhed forsvinder og patienten ved at træningen gøres på den rigtige måde. Når uroen og angsten mindskes så lindres smerten.

Fysioterapeuten har også muligheden for at dosere øvelserne sådan at patienten hele tiden føler at træningen går fremad. Det er lettere at orke træningen hvis man føler at man lykkes. I træningssalen bliver terapeuten coach og motivator, en vidensbank som patienten kan støtte sig til for at forbedre sit funktionsniveau. Dette mindsker ofte symptomerne.

MTT – globale, semiglobale og lokale øvelser

MTTs fokus i dag: Det er træningsdosisen som giver ønsket behandlingseffekt, ikke valgt af specifikke øvelser for lokale muskler eller andre vævsstrukturer.

En adækvat træningsdosis når vi gennem at kombinere GLOBALE (arbejder med hele kroppen), SEMIGLOBALE (arbejder med en ekstremitet/kinetisk kæde) og LOKALE (arbejder med en del af en kinetisk kæde( eksemplvis et led) øvelser. Kombinationen af GlOBALE, SEMIGLOBALE og LOKALE øvelser giver den optimale træningsdosis for patienten. Og vi mener at det er DOSISEN af træning som giver en behandlingseffekt og ikke hvor specifik en øvelse er. Specielt brug af GLOBALE øvelser flere gange i en behandling er en spændende måde at øge træningsdosisen på. Ved en øgende træningsdosis aktiveres det nedadgående smertehæmmende system og hæmmer dermed nociceptivt input i centralnervesystemet.

MTT – træning som smertemodulering. Et nyt begreb i fysioterapien?

Der findes i dag megen forskning som støtter tanken bag den smertemodulerende træning i MTT: Målet er at aktivere det nedadgående smertehæmmende system gennem produktion af endogene opiater i det centrale nervesystem (CNS). Vi mener at den bedste måde at gøre dette er via brugen af aerobe (globale øvelser) og mere semiglobale og lokale øvelser med mange repetitioner i serie. Når patienten er smertefri, benyttes kendte principper fra træningslæren som styrketræning og udholdenhedstræning.

 

MTT – baseline og gradvis dosering

Fremgangsrig smertemodulerende træning kræver at fysioterapeuten er med i smertemoduleringssalen og vejleder og kan svare direkte på spørgsmål. Det gør at patienten føler sig tryg i hvordan øvelserne skal udføres. Hvis patienten må træne med nogen smerte, er der nu større chance for at patienten mærker at det ikke er farligt at træne med smerte eller at blive svedig. God kommunikation mellem fysioterapeut og patient i smertemoduleringssalen mindsker de negative psykologiske faktorer som er knyttet til smerte. Indledningsvis gradueres træningsdosisen til et niveau som patienten mestrer. I samråd med patienten øges efterhånden antal øvelser, belastning og bevægelsesudslag. Det er meget vigtigt med korrekt baseline for øvelserne i MTT-behandlingen. Det mindsker de negative psykologiske reaktioner ved bevægelse og træning, reaktioner som kan øge smerten. Gennem en specifik testmetode er det patienten selv der bestemmer doseringen af øvelserne!

MTT – 3 serier af 30 repetitioner, 3-10 minutter

Hvorfor 3 serier af 30 repetitioner? Hvorfor mange repetitioner? Forskningen viser følgende: For at aktivere det nedadgående smertehæmmende system skal træningen enten være kort og meget intensiv eller mere lavintensiv over længere tid. Mange af patienterne mestrer lettere en højrepetetiv træning med lav belastning i hver repetition. For patienter med smerte er det ofte en fin måde at træne på. I mange år har vi anvendt 3×30 som model. 3×30 kan vi i dag ændre til 3-, 4-, ja, til og med 10-minutters kontinuerlig dynamisk træning. Ideelt for mange patienter er et træningsprogram med 9-11 øvelser som tager 70-90 minutter at gennemføre. For at patienten skal lykkes med terapien kan behandlingstiden i begyndelsen være ned til 20 minutter. Det er derefter vigtigt med gradvis øgning for at træningen skal få en klinisk effekt. Vi har flere kliniske studier som viser at en sådan træningsmodel giver store kliniske forbedringer for forskellige patientgrupper sammenlignet med en træningsdosis på 20-30 minutter.

Når patienten begynder at blive symptomfri benyttes udholdenheds- og styrketræning med kendte principper fra træningslæren. Vi kan indføre et nyt, spændende begreb – “smertemodulerende træning”. Og det er rigtig vigtigt at forstå forskellen mellem smertemodulerende træning og styrketræning.

MTT – træn smertefrit eller så godt som smertefrit

I moderne MTT er smertefri – eller så godt som smertefri – træning fortsat ønskelig, forudsat at det er muligt at finde adækvate øvelser!

Tænk dig en smerteskala fra 0-10, hvor 0 er smertefrit og 10 er en uudholdelig smerte. “Så godt som smertefrit” svarer til 1-2 på den skala. Patienter med konstant smerte skal selvfølgelig træne, men smerten skal være acceptabel. Som værktøj for at forstå hvad der er acceptabel smerte benytter MTT “avoidance-endurance-modellen”. Patienten bestemmer selv hvor meget smerte han/hun skal træne med. Kognitive teknikker som gradvis dosering og accept er en vigtig del af træningsbehandlingen for patienter med konstant smerte.

MTT = gruppebehandling

MTT er en gruppebehandling, men hver patient har sit eget træningsprogram. Træningen er biopsykosocialt individtilpasset og samtidig meget økonomisk. Fem patienter træner samtidigt, i mindst en time, og under kontinuerlig vejledning af en fysioterapeut eller anden uddannet vejleder. En patient kan have tidligere apoplexi, langvarig rygsmerte, en tredje smerter efter knæoperation, en fjerde efter forstuvet ankel og en femte af komplekst regionalt smertesyndrom.

MTT – evidensbaserede kurser

Holten Institutes evidensbaserede MTT-kurser kombinerer teori og praktisk træning. Du lærer mange øvelser og hvordan de sættes sammen til behandlinger som giver optimal træningsdosis. Efter kurserne kan du og dine patienter anvende metoden med det samme.

Du kan arbejde med MTT og “MTT-øvelser” uden specialdesignet træningsudstyr

Alle øvelser og træningsprogramer som du lærer kan din patient udføre uden specialdesignet træningsudstyr, f. eks som hjemmetræningsprogram. En træningsmaskine er bare et reb som “kommer ud ad væggen”. Alle øvelserne som udføres på træningsmaskine kan erstattes med en klud med knude på som sættes fast i døren. Indenfor MTT benyttes kroppen også som modstand, kombineret med enkle hjælpemidler som håndtag og klude.

Kontakt os

Relaterede produkter