Fysisk aktivitet som smerte modulation – Fire billeder
€ 26,90 Inkl. moms
Fire pedagogiske tegnefilm bilder i A3 format om hvordan fysisk aktivitet er effektivt smerte / smertemodulering. Bildene viser hvordan ulike kjemiske prosesser i nervesystemet og hjernen hemmer smerte.
Beskrivelse
Indram billederne (A3 format) og hæng dem op på din arbejdsplads/klinik. Prøv at finde et sted, hvor der ikke sker for meget. Et område hvor patienten roligt kan iagttage billedet/billederne uden at blive forstyrret. Her kan personen observere tegningerne/billederne og reflektere over, hvad billedet fortæller. Personen spejler sig i tegningen og genkender måske sig selv. Når patienten genkender sig selv, begynder personen at snakke om det, han/hun ser. Herefter kan du tilføje yderligere information relateret til det, patienten fortæller dig. Det er bedre at guide personen end at forklare plakaten. Dette er en form for biopsykosocial kommunikation, hvor du undgår, at patienten føler sig stigmatiseret. Når du køber de tegnede billeder (A3 format), vil du også modtage en PDF-fil med en forklarende tekst til hvert billede, som du kan udskrive og give til patienten. Herved kan du bruge tegningerne som et hjælpemiddel for bedre at kunne forstå personens smerter. Du kan kombinere kommunikationen om smertens fysiologi med andre metoder/teknikker, som du arbejder med.
Billede 1 – At åbne din hjernes apotek kan ændre din smerteoplevelse!
Det er fascinerende, at vi gennem centralnervesystemets evolution har udviklet forskellige mekanismer, der producerer forskellige hormoner og neurotransmittere, som er vigtige for et godt helbred. Substanserne beskrives også som endogene opiater, kroppens selvproducerende morfinpræparat, som har samme smertelindrende effekt som morfin. De har positive effekter på dit humør, dine tanker og følelser. Substanserne hedder endorfiner, oxytosin, dopamin, serotonin, kortisol, adrenalin og noradrenalin. Gennem gradueret fysisk aktivitet åbner du hjernes apotek. Den fysiske aktivitet aktiverer en kæde af hormonelle reaktioner i det endokrine system, hvor kortisol har en vigtig funktion i modulering af smerte.
Billede 2 – Smertemodulering er kemiske reaktioner i forskellige områder af hjernen
Forskningen viser, at endorfiner fæstner sig til tre forskellige hjerneområder; Orbitofrontal Cortex, Insula og forreste Zingulate Cortex. Disse tre hjerneområder er knyttet til det limbiske system, som er involveret i vores tanker og følelser. Når endorfin fæstner sig til disse hjerneområder, så vil du opleve mindre smerte. Du vil se mere positivt på livet og føle dig mindre nedstemt og deprimeret. Du er mere proaktiv og løsningsorienteret.
Billede 3 – Det nedadgående smertemodulerende system
Smertemodulering involverer kortikal-, og spinal inhibering af nociceptivt input. Nerveimpulser fra de arbejdende muskler ledes i nerverne til rygmarven, hvor der sker forskellige kemiske reaktioner i et interneuron. Samtidigt aktiveres forskellige hjerneområder hvor der opstår en nedadgående smertehæmmende effekt, som påvirker den kemiske smertemodulering i rygmarvens baghorn, i interneuronet. Selvom nerveimpulser fra periferien, fra mekanoreceptorer i led, muskler, ligamenter og sener, har en smertemodulerende effekt, så er smertemoduleringen et ”top-down system”. Det er hjernen, som styrer det hele. Som tillæg vil positive og negative forventningseffekter (placebo og nocebo) påvirke det nociceptive input. Hvis træningen, som en behandlingsform, skaber angst og uro, så vil det nociceptive input øges ,og du vil opleve mere smerte. Derfor må den træning, som du gennemfører være tilpasset dig sådan at den gennemførers smertefrit eller så godt som smertefrit. Træningen/behandlingen må ikke skabe nogen angst eller uro. Dette vil kunne forværre smerteoplevelsen.
Billede 4 – Træning er stres men positivt stres
Når du træner, aktiverer du den samme stres akse, som når du oplever smerte. Den store forskel er, at stres fra træningen er en form for positiv stres, som åbner din hjernes apotek. Smerte derimod, og specielt smerte der ikke føles meningsfuldt og som er knyttet til negative psykologiske reaktioner så som angst og uro, lukker hjernens apotek. Fysisk aktivitet aktiverer hypothalamus, hypofysen og binyrerne, hvorfra vigtige hormoner og neurotramittere produceres sådan at du holder dig sund og rask. Aktivering af hypothalamus (en kirtel i hjernen) resulterer i en frigørelse af de kortikotropin-frigørende hormoner (CRP) fra hypothlamus, som stimulerer hypofysen til at frigive adreno-kortikotropte hormoner (ACTH), der transporteres via blodbanen ned til binyrerne, hvorfra kortisol frigives. Kortisolet transporteres videre i blodet til leveren og musklerne, hvor glykogen frigives som energi til de arbejdende muskler. Vores muskler er i sig selv et endokrint organ, hvor frigørelse af myokiner har antiinflammatoriske effekter.
For at opnå disse positive effekter af den fysiske aktivitet, bør du træne 45-60 minutter hver anden dag. Når du derimod starter med træningen, kan det godt være, at du kun skal gennemføre 5-10 minutters træning. Du må starte på et niveau, som ikke skaber uro og angst. Når din tolerance for fysisk aktivitet øges, kan du både øge træningstiden og træningsintensiteten. Dette er ikke så let, som det lyder. Du må ligge en plan og bruge den støtte du kan få fra dine nærmeste medmennesker.