Kommunikation om smerte
Kommunikation om smerte – Kognitiv Rehabiliteringsterapi (KRT)
Kognitiv rehabiliteringsterapi (KRT) tager udgangspunkt i forklaringsmodeller baseret på smertens fysiologi, smertens fysiologi og fysisk aktivitet som smertemodulering. Forklaringsmodellerne tilpasses og overføres til praktik gennem eksponering og gradueret træning integreret i Medicinsk Træningsterapi. Målet med KRT er at øge patientens kundskaber og derigennem få bedre kontrol over sine symptomer, forbedre funktionsniveauet og øge tiltroen til egne evner. Kurset er egnet til alle professionelle som arbejder med smerte og stress. Hvorfor KRT og ikke KAT (Kognitiv Adfærdsterapi)? KAT er en tydelig defineret og evidensbaseret metode for visse typer gener, og anvendes først og fremmest af psykologer. For at undgå misforståelser vælger jeg derfor at kalde metoden som præsenteres på kurserne for Kognitiv Rehabiliteringsterapi, som indeholder flere KAT-komponenter som f. eks eksponering.
De fleste er enige om dette: Vores behandlingsmetoder lindrer patientens smerte. Men behandlingsteknikken er ikke den vigtigste nøgle til smertelindring. Forskning har vist noget interessant: paradoksalt nok kan selve det at have viden om smerte mindske den. Tanker og følelser øger eller hæmmer nociceptivt input til det centrale nervesystem. Patientens tanker og følelser kan altså øge eller mindske smerten. Så: kommunikation med patienten, din forståelse og dine forklaringer er tilsammen de vigtiste faktorer i behandlingen – måske den vigtigste: Kommunikation lindrer smerte.
Vi har ingen smertereceptorer – vi har nociceptorer
Sundheds- og omsorgsverdenen står ovenfor en stor udfordring: den almindelige forståelse af hvad smerte er må ændres. Vi må tage en ny model af af smerteproblematikken til os og kommunikere den til patienterne. Smerte sidder ikke primært i vævet, men er en følelse som tolkes af forskellige områder i hjernen. På røntgen og MR ser vi forskellige væv. Når vi ser en forandring eller degeneration af et væv så tænker vi: her er årsagen til smerten. Det er forkert. Koblingen er svært lang mellem på den ene side at se forandringer på røntgen og MR, og på den anden side den oplevede smerte og funktion. Årsagen er at mennesket ikke har nogen smertereceptorer. Den viden har eksisteret i mere end 40 år. Kroppen har i stedet for højtærskelnociceptorer for mekanisk belastning, varme, kulde og kemiske reaktioner. Desværre er der længe fejlagtigt sat lighedstegn mellem nociceptorer og smerte. En vævsskade, eksempelvis et overtræk, sænker tærskelværdien for forskellige nociceptorer. De sender nerveimpuler til rygmargen og videre til forskellige hjerneområder. Hvis hjernen tolker situationen som farlig (threat value for your survival), kommer du til at opleve smerte. Smerte er altså OUTPUT, ikke INPUT. Smerten du mærker er kontekstrelateret. Den viden giver os rigtig gode muligheder til at behandle smerte. Vi får en bedre forståelse for hvordan det er mulig at have en prolaps, en knæartrose eller andre strukturforandringer og fortsat være SYMPTOMFRI. Hvis du indser at smerte er en følelse, en tolkning, så bliver det lettere at forstå hvordan nærliggende psykologiske faktorer kan påvirke ubehag og smerte.
Kommunikation er vanskelig
Kommunikation er kompliceret. Du forklarer noget for din patient: 25 procent glemmer patienten med det samme. Ude på gaden er yderligere 25 procent glemt. De sidste 50 procent tolker patienten følelsesmæssigt, afhængig af humør og dag. Du vil skabe forståelse for det du vil formidle. Det er afgørende at du får patienten til at SPEJLE din information.
Holten Institute har skabt effektive værktøjer for spejlingsprocessen
Tre plakater (med tilhørende animationer), fire billeder som spejler smertens forskellige aspekter, samt bogen: Spejlbogen.
På web-shoppen kan du downloade plakaterne, billederne og bogen..
Tre plakater om smerte
Plakaten Smertens psykologi. Forklar den ikke. Spørg i stedet patienten: “Hvad tænker du når du ser plakaten?”. Patienten genkender sig selv i billederne og begynder ofte selv at fortælle om hvad han eller hun ser. Patienten slipper for at føle sig stigmatiseret og på en negativ måde føle at alt foregår i hans/hendes hoved. Hvis du havde forklaret plakaten for patienten er der en risiko for at han/hun føler sig stigmatiseret og tolker alt du siger på en negativ måde. Når patienten fortæller om billederne, kan du stille åbne spørgsmål eller give svar hvis der er noget patienten er i tvivl om. Nu indleder du og din patient en fælles rejse til en forståelse for at psykologiske faktorer, tanker og følelser styrer smertefølelsen.
Undervisning i smerte
På kursene lærer du hvordan du benytter plakatene for å bedre kommunisere om smerte. Plakaten Smertens fysiologi. Forklar ikke. Spørg i stedet patienten: “Hvad tænker du når du ser plakaten?”. Patienten genkender sig selv i de røde djævle og smerteorkesteret som spiller “smertetoner”. Derimod er det vanskeligere at fortstå hvad sensitisering er og at smerte = stress og aktiverer smerteaksen, eller H-P-A-aksen. Her må du forklare! At vi ikke har smertereceptorer men nociceptorer er noget nyt for alle patienter. Tolkningen af nerveimpulser i forskellige hjerneområder afgør om du oplever smerte eller ikke. Smerte er OUTPUT, ikke INPUT. Mest interessant af alt: Forskning viser at der der modulerer den oplevede smerte er tanker og følelser knyttet til den kontekst hvori patienten oplever smerten. Psykologiske faktorer styrer de fysiologiske reaktioner og hvor meget smerte patienten mærker. Plakaten Fysisk aktivitet som smertebehandling. Forklar ikke. Spørg i stedet patienten: “Hvad tænker du når du ser plakaten?”. Patienterne ved sikkert at endorfiner og træning er en måde at producere disse “endogene opiater”. For at yderligere styrke at den rette dosering af træning er en god smertemodulering, indgår nye forklaringer som at træning og produktionen af endogene opiater påvirker nociceptorerne på en positiv måde sådan at tærskelværdien normaliseres. Hypotesen er at MTT-behandlingen har en desensitiserende effekt eller antisensitiserende effekt. Træningen gør at patienten tolererer øget belastning og at nervesystemet reagerer på en normal måde på normale belastninger, noget som tyder på at den graduerede træning har en antiallodyni-effekt. Kommunikationen udvikles når du som terapeut er med ved træningen. Du kan med det samme forklare hvad der sker på træningscyklen: “Når du cykler går der nerveimpulser til din rygmarv fra anklerne, knæene, hofterne og lårmusklerne. En kemisk reaktion hæmmer de nociceptive nerveimpulser fra at nå din bevidsthed. Samtidig aktiveres hypofysen i hjernen. Der findes der celler der producerer endorfiner som cirkulerer ud og sætter sig fast på nerveceller som morfin kan sætte sig fast på. På denne måde får du en yderligere hæmning af nociceptive impulser”. Animation af plakaterne – SMERTE I BEVÆGELSE. Yderligere et værktøj for at kommunikere med patienter om forskellige smerteaspekter er kunstneren og illustratøren Kjell Ströms animation af hver plakat. Teksten er indlæst. Du kan følge animationen samtidig med at du får en beskrivelse af hvad du ser. Et hæfte med teksten følger også med. Du kan egentlig bruge animationerne sammen med patienten, eller patienten kan tage materialet med sig hjem og kigge på det i fred og ro. Animationerne findes på en DVD. Smertens fysiologi 5min20sek, animation Smertens psykologi 5min50sek, animasjon Fysisk aktivitet som smertebehandling 9min46sek, animation Målet med animationerne er at dig der er interesseret i smerte får en dybere forståelse for smerteoplevelsen og de bagvedliggende psykologiske og fysiologiske mekanismer. At vi ikke har smertereceptorer, bare nociceptorer, gør det lettere at forstå at der findes lidt eller ingen kobling mellem smerte og degenerative forandringer i forskellige vævsstrukturer i kroppen. Derfor er det muligt at have en prolaps i ryggen og ingen smerte. God videnskabelig dokumentation viser at psykologiske faktorer som katastrofetanker, uro, angst og nedstemthed kan øge eller mindske smerteoplevelsen. Det er viktig at vi tager den viden til os sådan at du som lider af smerte ikke føler dig stigmatiseret og IKKE oplever at smerten “bare sidder i hovedet”. De tre animationer hjælper dig til bedre at forstå at psykologiske reaktioner er almindelige for os alle. Animationen Fysisk aktivitet som smertebehandling viser at træning er en meget effektiv form for smertemodulering. Måske den bedste vi har! Fire billeder om smerte 4 billeder om smertens fysiologi
Billederne er i A3-format. Du kan indramme dem, hænge dem på væggen og bruge dem i din kommunikation om smerte. På den måde får du yderligere et værktøj til at behandle smerte. På web-shoppen kan du læse mere om billederne.
SPEJLBOGEN- at forstå og forholde sig til smerte og ubehag
Målet med SPEJLBOGEN er at du ved hjælp af billedematerialet kan SPEJLE din forståelse, dine tanker og følelser om smerte. Bogen er en vidensbank om smertens fysiologi og psykologi, men først og frem et værktøj til at skabe et liv friere for smerte. Spejlingen giver dig øget forståelse for psykologiske og fysiologiske reaktioner på smerte og stress. Du får indsikt i hvorfor fysisk aktivitet er en rigtig god smertebehandling. Øget viden om smerte er til stor hjælp når man skal mindske smerten.
Spejlbogen
Spejlbogen er på 100 sider og delt ind i tre dele, smertens fysiologi, smertens psykologi og fysisk aktivitet som smertebehandling
Sådan bruger du bogen. Se på billedet til venstre og se om du kan genkende dig selv. Teksten til højre forklarer billedet. Læs teksten og gå tilbage til billedet for at se om det nu bliver mere forståeligt for dig. Skriv dine svar på spørgsmålene ned. Dine svar og informationen som du skriver ned vil også være starten på en bedre forståelse af dine tanker, din holdning og adfærd relateret til din smerteproblematik. Du kan bruge bogen som en del af behandlingen hos din læge, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor, naprapat eller andre fagpersoner som er involveret i behandlingen. Hvis du tror det ville være mentalt støttende for dig, kan du også bruge bogen sammen med et familiemedlem eller en god ven. Et sådant samarbejde kan være rigtig nyttigt på rejsen til større forståelse. Med hjælp fra sine nærmeste, er det normalt lettere at opnå målet om at håndtere smerten og ubehaget bedre, sådan at dit liv skal blive godt at leve. Sider: 100. Rigt illustreret med omfattende videnskabelige kildehenvisninger. Læs mere om bogen i web-shoppen eller hent pdf’en som beskriver hvordan bogen er designet, PDF – SPEGELN.